Nilas Stoumann, 17 år, deltog i WorldSkills som møbelsnedker. Han skrev dagbog hjem til www.avisen.dk , der hver dag bragte nyt fra Nilas.

Tirsdag den  1.9.2009

Kl. 6. 30.
Bandede over mobilen, da alarmen gik i gang kl. halv syv - jeg skulle jo slet ikke så tidligt op i morges. Kunne ikke falde i søvn igen, så jeg lå bare og slappede lidt af, mens det blev rigtig lyst.

Det er bare så vildt at vi endelig er herovre.... - Vi har været her et par dage nu og har endelig fået alle de praktiske detaljer på plads og har fået pakket vores kasser ud ude på konkurrenceområdet. Det har trukket lidt tænder ud  - fx virkede teknikken bare slet ikke i går, hvilket var vildt frustrerende. Dem fra de andre lande stod bare og prøvede en hel masse af, og jeg kunne ikke få noget som helst til at køre, men det skulle være på plads nu -så nu glæder jeg mig til at komme rigtig i gang i morgen; der er ved at gå sådan lidt tomgang i den, vi går bare og venter nu....

Vi bor i en kæmpe stor campus ved en teknisk skole, har hvert sit lille soveværelse og deler køkken og bad to og to - det er ok. Jeg bor sammen med Allan, det er ret hyggeligt.
Nå, men efter morgenmaden skulle vi i det pæne tøj med sorte t-shirts og vores jakkesæt - og det var allerede langt over 20 grader. Her er bare monster varmt, og vi svedte tran.

Vi skulle med til noget, de kaldte "One School One Country" - Jeg ved ikke helt, hvad  jeg havde forestillet mig, men det var en fed oplevelse. Da vi kom ud på skolen, blev vi bare mødt af 200 små børn, der hujede og råbte og vinkede med danske flag, de selv havde tegnet; og de havde skrevet breve til os og sang og ville høre en hel masse om Danmark - De var helt vildt søde og havde gjort meget, meget mere ud af det, end jeg havde forestillet mig - Heldigvis havde vi en masse små pins med fra Danmark, som vi delte ud,  - dem blev de ret glade for.

Kl. 14.00
Efter frokost futtede vi over og spillede badminton sammen med Theis (vores coach). Jeg kan godt mærke, at vi alle sammen er rastløse. Det er virkelig dagen før dagen, hvor konkurrencerne endelig går i gang, og vi har bare uro i kroppen...

Kl. 17.00
Var vi klar til den store åbningsceremoni - Det var bare det suverænt vildeste, jeg i mit liv nogensinde har oplevet. Vi skulle gå indmarch med fane og det hele, og da det endelig blev vores tur, og vi kom gående der i gruppen med tømrer-Kenneth forrest med det danske flag, der må  jeg nok indrømme, at jeg fik gåsehud over hele kroppen - jeg begyndte faktisk at ryste, sådan bare lidt - , jeg ved ikke helt hvorfor. Det var bare fedt at gå der ind på scenen, og se hele stadion koge med flere tusind mennesker, og alle de danske flag,  - det var bare så stort. Og så var selve showet bagefter jo også bare fuldstændig aldeles fantastisk. Det var et rigtig show, som man ellers kun ser i fjernsynet med masser af musik, fyrværkeri og dansere -  og motorcyklerne - de lavede bare de vildeste tricks. Det var helt afsindigt, og nu har jeg jo også en svaghed for motorcykler, så det gjorde ikke ligefrem noget, at de var med. En vild dag - og nu glæder jeg mig altså også bare til at komme i gang med det, vi er kommet herover for.

Onsdag den 2.9.2009

Kl.6.30
Jeg var bare så træt i hele kroppen da jeg vågnede i morges - det plejer jeg ellers ikke og være og blev med ét lysvågen og meget bekymret for, om trætheden ville påvirke min indsats i dag - det var jo ligesom dagen i dag  - den første konkurrencedag til WorldSkills, og der skulle jo gerne præsteres det ypperste.
Efter morgenmaden var det heldigvis som om trætheden stille og roligt forlod kroppen, og da jeg først stod ude på konkurrenceområdet, var jeg bare 100 % klar - fedt endelig at skulle i gang  - hold op hvor jeg og resten af gruppen bare har ventet de sidste par dage - nu ruller det endelig.

Kl.10.00
Efter de sidste instrukser fra dommere og officials blev vi endelig sluppet løs. Min opgave er at lave et skab i kirsebærtræ og ahorn med udskæringer i lågen i form af det canadiske ahornblad - og den første delopgave var at få alt tegnet op. Det kunne jeg hurtigt fornemme, at jeg ikke var helt så hurtig til som de andre, så jeg fik lidt stress på -  til gengæld kom jeg hurtigt til ved rundsaven og fræseren, og ved middagstid havde jeg fuldstændig indhentet de andre og lå faktisk forrest J - Det var en rigtig god fornemmelse at gå til frokost på - super vigtigt at komme godt fra start - mere end jeg på nogen måde havde turdet håbe på.

Kl. 15.00
Eftermiddagen blev stegende hed - vi arbejder i gigantiske telte, mens de mange tusinde besøgende går og står rundt omkring os kigger, og selv om der er ventilation og noget aircon, var temperaturen udenfor på over 30 grader, og det kunne mærkes - Der var bare helt vild varmt, slet ikke optimalt, når vi arbejder så hårdt,  - så der blev hældt noget vand ned i løbet af dagen.

Kl.20.00
Jeg er bare så glad for at den første konkurrencedag er godt overstået - nu mangler jeg bare tre... er helt oppe og køre over, hvor godt det er gået - over al forventning. Nu skal jeg bare lige op til lidt team-coaching sammen med resten af gruppen, så er det i seng for at være klar til i morgen.
Desværre er der et par af de andre, for hvem dagen ikke har været helt så god, så dem skal vi lige ha' givet lidt nyt gå -på -mod til i morgen, så de også kan blive klar....godnat...

Torsdag den 3.9.2009.

Kl. 7.00
Havde en rigtig god fornemmelse i maven, da jeg vågnede og mod på at komme op og gå i gang. Så det var bare op og i arbejdstøjet, ned til morgenmaden og i samlet flok ud til konkurrenceområdet. Nogle af de andre hang lidt med næbbet ovenpå i går, men alle smilede til hinanden og ønskede hinanden held og lykke, inden vi skiltes og gik ud til hver vores plads - Og det gik faktisk også rigtig godt til at begynde med, lige indtil det ikke gik så godt længere...

Kl. 10.00
Det var bare pi... ærgerligt - min håndholdte fræser smuttede, da jeg arbejde på understellet til skabet, og jeg endte med at blive nødt til at lave en reparation. Det blev også pænt nok, men det skal jo bare ikke ske, når men står og er med til et verdensmesterskab. Jeg  indrømmer, jeg var bare helt nede og skrabe gulvet bagefter - Jeg har jo øvet mig på det understel, jeg ved ikke hvor mange gange, og så gik det selvfølgelig bare lige galt i dag  - af alle dage. Det var sgu lidt surt. Heldigvis må vi gerne snakke med vores teamleder under konkurrencen, så jeg ringede efter Theis, og det hjalp at snakke med ham - han er rigtig god til at få os til at komme videre, når vi har bøffet i det - men hold k... hvor jeg ærgrede mig.

Kl. 18.00
Ud på eftermiddagen begyndte det at blæse helt vildt op, og jeg står jo og arbejder i et gigantisk stort telt, lige så stort som to kæmpe sportshaller eller noget i den retning. Og både tag og vægge stod og slog sig ret kraftigt i blæsten - lige pludselig råbte alle officials bare: "Ud, ud, ud" og så blev vi alle sammen evakueret ud at teltet, både os, bygningssnedkerne og tømrerne - ret kaotisk. Heldigvis var det efter vores konkurrence var blevet fløjtet af, så vi stod bare og ryddede op og gjorde klar til i morgen, men alligevel - Teltet kollapsede dog heldigvis ikke, og senere fik vi lov til lige at gå ind og hente vores tasker.
Håber på mere stille vejr i morgen og en dag uden dumme fejl. - Der er ingen der skal komme og sige, det ikke er dramatisk at være med til WorldSkills...

Fredag den 4.9.2009

Kl. 6.30
Jeg er bare så træt herovre om morgenen, jeg tror nærmest aldrig jeg har prøvet at være så træt før - i morges sad jeg simpelthen og halvsov over morgenmaden, men da vi først stod de på konkurrenceområdet og fik lavet noget kampråb, var det heldigvis som om kroppen endelig vågnede.

Kl.13.00
Knoklede på hele formiddagen med indmaden til skabet noget. Jeg har det svært med ikke at ha' tid til at lave den sidste finish, det når man bare ikke her, og man får heller ikke point for det. Delt synes jeg bare er noget underligt noget - man få flest point for at nå at få opgaven færdig hurtigst muligt frem for finish - det forstå jeg ikke. Jeg står faktisk og laver noget arbejde her, som jeg aldrig ville acceptere at skulle aflevere som et færdigt stykke arbejde hjemme. Det er vildt utilfredsstillende - snakkede lidt med den svenske deltager om det - han synes også, det er en helt skæv prioritering.

22.00
Det endte ikke lige frem med at ha' været den bedste dag - lidt skuffende. Noget gik bare ikke så god,t som jeg havde håbet. Men nu er vi under alle omstændigheder ved at være færdige - der er kun 4 timers konkurrence tilbage i morgen lørdag, og jeg får rigtig travlt med at blive færdig - jeg mangler stadig lågerne.
Skal jeg være helt ærlig, glæder jeg bare til at få det overstået nu - Det har været en af de hårdeste udfordringer i mit liv, og nu skal vi bare være færdige, så må vi se på søndag om det rækker til nogen form for placering.

Lørdag den 5.9. 2009 

Det har nok været en af de mest anstrengende dage i hele mit liv - især den sidste halvanden time af konkurrencen - jeg har aldrig, og jeg mener virkelig aldrig arbejdet så hurtigt. Jeg hverken så eller hørte noget som helst omkring - registrerede kun ud af øjenkrogen, at min mor stod sammen med en gruppe af andre danskere og så på.

Jeg sku' bare ha' de låger færdige - og på et tidspunkt går det så op for mig, at jeg umuligt kunne nå at få den sidste udskæring færdig, der skulle jo ha' siddet det canadiske ahornblad som en åbning midt på skabet, men det er helt umuligt for mig at nå, så i stedet koncentrerer jeg mig så om at få finishen lidt bedre.

Den sidste halve time var meget intens - dommerne kommer forbi min arbejdsplads med skilte, der viser, hvor mange minutter der er tilbage, før fløjten skal markere, at nu er det slut, først 30 min. så 15. og til sidst 5 min, og jeg kan mærke, hvordan de andre konkurrenter nærmest løber omkring for at blive færdige- Det er det vildeste, jeg nogensinde har været med til.

Den sidste låge er monteret færdig i skabet, få sekunder før fløjten lyder, og så falder mine armen bare ned langs kroppen - Det var det, nu kan jeg ikke gøre mere - andet end at afvente dommernes vurdering, og jo, gå hen og gi' min mor et kram. Det har faktisk også været nogle hårde dag for hende, siger hun - nervepirrende. Det er åbenbart hårdt at ha' en søn med til VM;-)

Min mester har også fulgt med fra sidelinjen, og direktøren fra Roskilde tekniske skole, hvor jeg går, er også med herude, så der har været fuld opbakning hele vej igennem, og alle ønsker tillykke med, at det er overstået - Det er lidt surrealistisk, og jeg kan mærke at adrenalinen ikke sådan bare lige forsvinder ud af kroppen.

De næste 24 timer bliver lange, for vi får jo intet at vide om vores placering før i morgen aften ved selve medaljeoverrækkelsen - men jeg sætter nu ikke næsen op efter noget, så bliver man bare så skuffet.
Det har bare været en helt afsindig dag... nu skal jeg og resten af holdet ud og ha' en lille en.

Søndag den 6.9.2009  

Kl.9.00
Vi sov lidt længe her til morgen ovenpå i går -  dejligt. Det var nu ellers ikke, fordi det blev vildt på nogen måde, vi spiste bare nogle burgere og drak et par øl, det var rigtig godt oven på 4 hårde dage - vi snakkede selvfølgelig også om i aften, hvor medaljerne skal uddeles - det bliver jo lidt spændende...., den her dag skal bare overstås ....

Kl. 11.00
I formiddag holdt WorldSkills en "Family - brunch" for alle os deltagere og vores familier. Min mor og min træner Henrik kom herud til campus - de har jo ellers ikke måtte komme i nærheden af os, mens vi konkurrerede - det var meget sjovt lige at vise dem, hvordan vi har boet under konkurrencen. Bagefter gik vi så til en "lille" brunch sammen med langt over 1000 andre mennesker. Vi sad udenfor og kunne kigge ind over hele Calgary - det var ok - og der var musik og varm og kold mad og frugt og alt muligt - og vi blev fotograferet og snakkede.

Kl. 17.30
Vi har hængt lidt ud her i eftermiddag for at slå tiden ihjel, nogle af de andre har sovet og nogle har været ovre i hallen, men nu er det ved at være oppe over. Der er afgang til de kæmpe store stadion, hvor afslutningsceremonien skal afholdes, og vi har alle sammen det pæne tøj på. Jeg ville ønske, vi vidste, hvem der skal ha' de medaljer Det er noget underligt noget, at vi ikke ved noget om det, før selve uddelingen finder sted. I sport ved man jo med det samme, om man har tabt eller vundet - det ville jeg også ønske, vi gjorde.

Kl. 21.00
Hold kæft noget lort... Vi fik ikke én eneste medalje - ikke så meget som én - Det er bare total nederen - gider overhovedet ikke snakke med nogen som helst -  heller ikke alt det pi.. med at sku ha' taget billeder og sådan noget for fan... da også - jeg havde da regnet med, at i hvert fald et par af os skulle på podiet - det var bare deprimerende til sidst, at se de andre lande gå op igen og igen og  skovle medaljer hjem.....De andre er også helt vildt skuffede, nogle skjuler det bare mere end andre. Det eneste, der var ok i aften, var, at der var 6 fra holdet der fik sådan en "medallion of exelence", men det er jo ikke en rigtig medalje.....