![]() |
|
SkillsDenmark får pris for at sikre flere praktikpladserNår blandt andet elektriker-, frisør- og bagerlærlinge kæmper om at blive den bedste inden for deres fag ved DM i Skills, er det med til at sætte et aktivt og positivt fokus på erhvervsuddannelserne. Det er en af grundene til, at SkillsDenmark er blevet kåret som vinder af PraktikPladsPrisen, som Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond giver til initiativer, der er med til at fremme praktikpladssituationen. For et imageløft kan være med til at sikre fremtidige praktikpladser til erhvervsskoleelever. Fagene strømmer til DM30 fag har allerede meldt sig som konkurrencefag til DM i Skills
2013. Og seks har meldt sig som demonstrationsfag. Se listen over de deltagende fag her Mange har meldt sig som sponsorerSkillsDenmark er glade for at kunne præsentere en lang række hovedsponsorer og medsponsorer til DM i Skills 2013. Haandværkerforeningen Kjøbenhavn, Erhvervsskolerne Forlag, Tuborgfondet, Raaco, DA, LO, Aarhus Kommune, Århus Købmandsskole og Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Århus Social- og Sundhedsskole, Aarhus Tech, er hovedsponsorer. Og Exponent Stougaard, Würth og Opel er medsponsorer. Læs mere om de enkelte sponsorer her Ny pjece om DM i SkillsHvad er DM i Skills egentlig? Hvem står bag, og hvordan deltager
man? Dette og meget mere kan man nu læse i en ny pjece. For selv om
DM i Skills bliver mere og mere kendt og populært, er det stadig
ikke alle, der ved lige præcis, hvad det går ud på. Derfor kan du
nu downloade pjecen og give den til alle, der skulle have generelle
spørgsmål. Rådmænd opfordrer til stafetRådmænd i Aarhus Kommune, Hans Halvorsen og Kristian
Würtz opfordrer eleverne i de kommende 9. klasser til at
konkurrere på praktiske evner. Vinderne får en plads ved den store
finale, som afholdes i forbindelse med DM i Skills 2013. Erhvervsskolerne i Århus inviterer til stafetAarhus Tech, Århus Købmandsskole og Århus Social- og Sundhedsskole er gået sammen om at invitere alle Aarhus og omegns 9. klasser til indledende runder i uge 34 og 38. Her kommer lærere fra erhvervsskolerne ud på folkeskolerne og guider eleverne igennem konkurrencer med små opgaver med fagligt indhold som at skifte dæk eller piske æggehvider stive ved håndkraft. Vinderne går videre til semifinaler på Aarhus Tech i uge 45. Og vinderne herfra går videre til finalen ved DM i Skills 2013, den 24.-26. januar i NRGI Park & Arena, Aarhus. Murer- og malerelever videre til regionsmesterskabDe bedste maler‐, murer‐ og flisemurerelever fra Selandia CEU er nu udvalgt til at gå videre til regionsmesterskaberne for erhvervsskolerne. Eleverne konkurrerede om skolemesterskabet på Sørby Marked i Slagelse og de, der var dygtigst med henholdsvis pensel, fliseskærer og murerske blev kåret som vindere.
|
|
| © SkillsDenmark | Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Ny Vestergade 17 2. sal, 1471 København K - tlf. 333 77 888 |