Skills for folkeskoler
I forbindelse med SkillsDenmaks Danmarksmesterskab afholdes en regional konkurrence for 9. klasses elever fra alle folkeskoler og efterskoler i Region Syddanmark, hvor der vil blive dystet i et bredt spektrum af fagligt relaterede opgaver. Disse konkurrencer finder sted den 28. januar.
Folkeskoleeleverne kvalificerer sig til det regionale mesterskab i Odense via en semifinale på den lokale erhvervsskole, hvor hver folkeskole i området stiller med et hold bestående af tre elever - bestående af både drenge og piger.
Ud over at konkurrere mod andre lokale folkeskoler om en plads ved det regionale mesterskab har folkeskoleeleverne mulighed for at se erhvervsskolen og tale med elever og lærere om det at gå på en erhvervsuddannelse.
Folkeskolerne bestemmer selv, hvordan de finder frem til de tre, der skal repræsentere deres skole i semifinalen. Der stilles en kasse med materialer til opgaver, der ligner dem, eleverne vil møde i finalen, til rådighed. Kassen fås hos det lokale UU-center eller hos Per Hansen, telefon 2488 5696 - email perh@odense.dk.
Den lokale kvalifikation finder sted på følgende erhvervsskoler:
Finalen for folkeskolerne i Odense Congress Center bliver transmitteret live via internettet til samtlige folkeskoler i landet. SkillsDenmark håber naturligvis også, at der vil dukke en masse tilskuere op for at heppe på deres lokale hold.
Alle tre dage - 27.-29. januar - er der desuden mulighed for at overvære DM, blive underholdt og deltage i andre aktiviteter - blandt andet vil der være arbejdende værksteder, hvor de besøgende selv kan få fingrene i de forskellige fag. Der altså rig lejlighed til at snuse til livet på en erhvervsuddannelse.
Læs mere om konkurrencen for folkeskolerne