|
En australsk gæstedeltager er med i murernes konkurrence. Det er
Lester Tibless, der allerede har kvalificeret sig til at
repræsentere Australien ved WorldSkills i London. Han er nu med ved
DM i Skills for at træne op til verdensmesterskabet, og med sig har
han sin træner Troy Everett, der er deputy chief expert inden for
murerfaget.
Tory Everett er imponeret over DM i Skills.
- Danmark er et relativt lille land, men det her er stort, og
det har verdenskvalitet. Jeg har stor ros til organisatorerne for,
at alting kører så problemfrit, siger han, mens murerne stadig er i
gang med dagens opgave.
Han og Lester Tibless har valgt at deltage ved DM i Skills,
fordi Danmark inden for murerfaget er kendt for at være et land,
hvor der bliver produceret kvalitet. Ugen efter DM i Skills går
turen til det franske mesterskab, hvor også den danske vognmaler
deltager.
|